Må og Ikke må

Lige som der for den indsatte er særlige regler ved et besøg af familie/pårørende i fængslet, er der også for dig som pårørende særlige regler.

Disse regler er påført på bagsiden af besøgsgodkendelsen, men da du ikke modtager godkendelsen inden dit første besøg, hvor du får den udlevert, har vi opridset reglerne her:

Din pårørende / ven, som afsoner i Statsfængslet ved Sønder Omme, kan modtage besøg i sin fritid.

Det foregår ved at kontakte ham, enten telefonisk eller pr. brev.Han vil da være vært ved besøget og bestiller tid og besøgslokale.

Der kan max. bestilles 4 timers besøg pr. dag og max. 8 timer pr. uge.

Din pårørende / ven skal bestille plads til besøget senest 3 dage før besøget.

Besøgstiderne er for alm. fælleskabsafdelinger:

Mandag og tirsdag:  kl. 16.00 - 20.00
Onsdag - fredag: kl. 15.00 - 20.00
Lørdag:    kl. 10.00 - 20.00
Søndag: kl. 10.00 - 18.00

 

 

 

 

For halvåben afd. D:

Mandag - fredag: kl. 16.00 - 20.00
Lørdag - søndag:  kl. 10.00 - 18.00

 

 

 

For behandlingsafdeling H:

Mandag - onsdag: kl. 16.00 - 20.00  
Fredag:  kl. 16.00 - 20.00
Lørdag - søndag:   kl. 10.00 - 18.00

 

 

 

Når du ankommer til besøget, skal du henvende dig i Centralvagten ved skranken.

Her vil du blive bedt om at fremvise de ting, du har med til besøget.

Eksempler på, hvad man må medbringe til besøget:
Tobaksvarer til brug under besøget.
Madvarer til fortæring under besøget.
Der kan medtages kaffebønner (kaffe må ikke laves på forhånd)

Eksempler på, hvad man ikke må medbringe til besøg:
Alkohol
Hash, euforiserende stoffer og piller m.v.
Mobiltelefon
Kamera
Musikanlæg
Husdyr, f.eks. hunde og katte.
Drikkevarer af enhver art.

Efter besøget må værten medbringe evt. restbeholdning af nydelsesmidler, der ikke overstiger kr. 50,00 på afdelingen.

Nydelsesmidler kan f.eks. være:
En pakke cigaretter, hvor der er røget et par stykker.
En pose vingummi, hvor posen er lukket op.
En lagkage, hvor der er afskået et stykke eller mere.
 

Eksempler på hvad der ikke må medbringes på afdelingen efter besøget:
Drikkevarer
Fersk kød
Mælkeprodukter
Konserves mv.

Tages børn med til besøg skal de voksne være meget opmærksom på, hvad børnene laver. Det er specielt vigtigt, at børnene ikke kommer i kontakt med andre indsatte uden opsyn.